Hvis der er et sted, hvor vi har unikt dyre- og planteliv, så er det i regnskoven. Det er over 25 procent af både dyre- og plantearter, som kun findes i det lukkede økosystem, der er regnskoven, og skal vi redde den regnskov, som vi kender, så er det ved at være sidste udkald. Skovning af regnskov har stået på i mange år, og det er ved at ødelægge det unikke økosystem. Og når det først er væk, så kommer det ikke igen.
Derfor er vi så glade for, at vi for et par år siden fandt en organisation, hvor der bliver arbejdet målrettet på at sikre regnskovens fremtid.