På mine vægge hænger der gamle og gulnede billeder i sort og hvid af bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre. De hænger i smukke rammer, der er dekoreret. Der er også billeder af mine forældre. De første er også i sort og hvid, men så begynder der at komme farver på. Dem fra 70’erne er ikke så gode. Det er ikke så meget farve, der er tilbage. Rammerne bliver mere enkle og lidt kedelige. Og nu er det mine egne børn, der skal med op på væggen. Alle generationer samlet et sted. Men den nyeste generation må gerne komme i en udgave, der ikke minder om de andre. Tiderne går, og billeder forandrer sig. Derfor skal mine børns billeder på lærred. Et moderne udtryk sammen med alt det gamle, og det vil give en perfekt blanding på væggene.
At gøre børnene lige så stor ære
Tidligere var det kun de rigeste, der fik taget mange billeder. Det var dyrt, og derfor var det ikke så almindeligt. Nu ejer alle et kamera bare ved at have en telefon, så billeder er hver mands eje. Men nu ligger alle billederne så bare i skyen til evig tid i stedet for at komme på vægge eller i rammer. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at der kommer familiebilleder op på vores vægge. De bedste skal ikke kun være i skyen.
Derfor har vi fået dem som foto på lærred. En rigtig smuk og meget moderne måde at få billeder til at komme til deres ret på. Og de klæder de gamle fotografier rigtig godt.
Hvem ved, måske kommer mine børnebør til at være hologrammer, der kan interagere med en, men indtil da, så er et billede nu en gang et billede, om dem på lærred er blandt de smukkeste udgaver, jeg nogensinde har set, så dem er jeg glad for.
