Når der skal noget med til et barn, så er det som regel enten noget helt enormt som en barne- eller klapvogn, eller også er det mange små ting. Små madder og godbidder, en lille juice, et stykke frugt, en vigtig legetøjsfigur, en sutteklud, en bamse, eller hvad de små nu finder på, de ikke kan leve uden det næste lange stykke tid.
Som regel skal jeg have en rigtig stor taske med, for jeg skal have alle de vigtige ting til min datter og af uforklarlige årsager også alt det, som min mand også har brug for at slæbe med. Det er derfor aldrig de små, fine tasker, der kommer med ud længere, snarere en større kuffert, for sådan en er den eneste, der kan rumme det hele.
En taske til min datter
Vi piger kan bare godt lide tasker. Det starter åbenbart i en meget ung alder, for min datter elsker allerede den slags. Nå ja, hun har det bestemt ikke fra fremmede, så det var nok hende, jeg skulle have en taske til og ikke min mand. Her ville den falde i god jord, og så var det bare at finde en, der var tilpas piget med den rette størrelse og en, hun ville blive rigtig glad for at have.
Det ville heller ikke skade, hvis moren også syntes, den var praktisk og anvendelig, for den slags skal der også kigges på, når det kommer til indkøb. Desuden skal den kunne holde til lidt af hvert, for selv de sødeste piger passer ikke altid lige godt på deres ting. Endelig skal den tiltale hende, så alt skal gå op i en højere enhed.
Jeg var ikke i tvivl, da jeg fandt tasken fra trunki. Den kunne alt det, den skulle, farverne var perfekte, og den var praktisk. Bestilt og leveret på få dage, og den vækker jubel.