Gør noget ved de indbyggede skabe

Jeg har en meget lille fordelingsentre i min lejlighed. Den består reelt af en masse døre med et minimum af væg imellem. Der er så lidt plads derude, at der ikke engang kan hænge tøj på knager eller være plads til et par støvler på gulvet. Men til gengæld er der et rigtig stort, indbygget skab, hvor både mine og mine gæsters ting kan være uden problemer.

Det trængte til at komme til at se pænere ud

Væggene i entreen og bestemt også inde i skabet trængte dog til noget nyt. Det var slidt og kedeligt at se på, og jeg syntes samtidig, at der skulle lidt liv og farve til det ellers meget lille lokale. Med masser af hvide karme og døre, så syntes jeg, at det skulle være mere end bare maling.

Jeg tænkte, at det ville ikke tage lang tid at tapetsere et lille lokale som dette og så bruge den samme tapet indeni indbygningsskabet. Det ville skabe sammenhæng i det lille rum, binde det sammen og samtidig give det et dejligt og spændende liv.

Jeg kiggede lidt rundt og fandt hurtigt et spændende tapet med mønster, som lige var det, jeg ledte efter. Små firkanter, der igen var delt op i små trekanter, som havde forskellige nuancer af hvid, grå og blå. Helt perfekt både til vægge og til skab.

Intet problem at bestille lidt eller meget

Der er ingen forskel på, om du skal bruge lidt eller meget. Tapet kan virkelig ændre et rum og gøre det til noget helt nyt og anderledes, og jeg har på ingen måde fortrudt det. Det giver liv til de små stykker væg, som ikke kan pyntes med noget andet, uden at det vil blive rodet og forvirrende i det lille rum.

Så brug tapet til alt det, der skal have liv, men hvor pladsen i sig selv begrænser dine øvrige muligheder.

Renee Mikkelsen